Her kan du læse lidt om de forskellige discipliner der kæmpes i.
Hvis du vil se de helt specifikke konkurrencebestemmelser, henvises der til BF Drev på BFmedlem.dk (kun for medlemmer af Beredskabsforbundet).
Dommere
Overdommer | Lennart Kvist / Johannes Iversen |
Brand | Edvard Wiggers Hansen |
Redning | Brian Eriksson |
Forplejning-IKV | Hanne Trolle |
Førstehjælp | Thomas Hammerum |
Kombi | Kristine Grønbech Jensen |
5-kamp | Carsten Andersen / Disciplin udgår |
Brand
Generelt
Konkurrencen omfatter pakning, udlægning af brandmateriel, indtrængning i “bygning”, personredning, indvendig slukning, flaskeskift samt ”ren brandmand” inden for et samlet tidsrum af 30 minutter.
Personel
Holdet sammensættes af 1 holdleder og 5 personer.
Alt personel skal være mærket således, at det tydeligt fremgår, hvem der er nr. 1, 2, 3, 4, motorpas-ser (MO) og holdleder (HL).
1’er, 2’er samt motorpasser skal som minimum have bestået funktionsuddannelse indsats. 3’er og 4’er skal som minimum have bestået grunduddannelse indsats.
Holdleder skal som minimum have bestået holdleder brand.
Hold kan stille op til konkurrence uden holdleder. Holdlederen stilles i disse tilfælde til rådighed af stævnet.
Kombi
Generelt
Konkurrencen omfatter opgaver i starteftersyn (find et antal fejl), stands ulykken og livreddende førstehjælp, hjulskift på køretøj samt en afsøgningsopgave. Opgaverne fordeles på 4 stande.
Personel
Holdet sammensættes af 4 personer, hvor den ene skal fungere som teamleder. Der er ingen uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne deltage i denne disciplin.
Femkamp
Generelt
Konkurrencen består af opgaver inden for følgende områder:
- Redning
- Mørke
- Klima
- Kommunikation
- Reb-redning Jf bestemmelserne for de enkelte opgaver
Personel
Holdet sammensættes af min 5 og max. 6 personer. Grad og uddannelse er underordnet.
Redning
Generelt
Konkurrencen består af en forhindringsbane, bestående af følgende tekniske redningsobjekter:
- Gennembrydning.
- Afstivning af etagedæk
- Bjærgning
- Redning fra etager
- Båretransport – Banen skal gennemføres så hurtigt og korrekt som mulig
Personel
Holdet sammensættes af 1 teamleder og 5 personer. Teamlederen må gerne deltage i den praktiske løsning af opgaven, hvis det ikke går ud over teamlederens overblik og ordrer.
Forplejning-Indkvartering
Generelt
Konkurrencen består af to dele; 1 opgave i indkvartering og 1 opgave i forplejning. Indkvarterings-opgaven består af indretning af evakueringscenter (papirøvelse), beskrivelsesopgave af en given situation opstået på et evakueringscenter samt en afkrydsningsopgave med spørgsmål inden for-plejning og indkvartering. For-plejningsopgaven består af indkøb, produktion og udlevering af 1 varm ret (smagsprøver).
Personel
Holdet sammensættes af max. 6 personer og minimum 4 personer, hvoraf en person fungerer som teamleder. Teamlederen må gerne deltage i de praktiske løsninger af opgaverne.
Førstehjælp
Generelt
Konkurrencen omfatter korrekt prioritering ud fra princippet om at skabe sikkerhed på skadestedet, behandlingen af livstruende tilstande, jfr. (M)ABCDE-modellen, og ved brug af førstehjælpsmateriel herunder hjertestarter.
Der er 2 tilskadekomne/syge personer på banen der skal vurderes og behandles.
De tilskadekomne/syge personer skal vurderes og behandles ud fra symptomer og observationer (subjektivt og objektivt):
• Symptomerne som ses, høres og evt. mærkes hos de tilskadekomne skal vurderes
• Håndtere massive og livstruende eksterne blødninger (M)
• Observere (subjektivt og objektivt) den tilskadekomne jfr. (M)ABCDE-modellen.
• De tilskadekomne skal have den korrekte behandling efter de symptomer og observationer som holdet har vurderet ud fra. Behandlingen skal udføres jfr. førstehjælpens hovedpunkter, (M)ABCDE-modellen
• Der skal behandles ved hvert punkt der identificeres ved de tilskadekomne. Udelades behandlingen af det identificeret hos den tilskadekomne – skal der påregnes forværring af symptomerne.
• Der skal på førstehjælpsdukke demonstreres korrekt udført QHLR efter Dansk Råd for Genoplivnings retningslinjer for basal hjertelungeredning og brug af hjertestarter. Der benyttes feed-back-teknologi.
• Når begge de tilskadekomne er transporteret udenfor banen og tiden er standset, skal der overdrages til ambulancemandskabet (banedommeren), med oplysninger om:
o Tilstand ved ankomst
o Hvilken behandling der er foretaget
o Om der har været en væsentlig ændring i deres tilstand (forbedring eller forværring)
Der skal foretages en kort båretransport under konkurrencen af begge personer.
Personel
Holdet består af 5 personer, hvoraf den ene skal fungere som teamleder.
Der er ikke formelle ledelsesmæssige krav til teamlederen. Det forventes, at deltagerne har modtaget førstehjælpsuddannelse eller tilsvarende for at kunne løse opgaverne, dog kan op til 2 personer deltage uden forudgående førstehjælpsuddannelse, men det anbefales ikke. Der skal ikke fremvises uddannelsesbevis.
Femkamp – ungdomskorps
Generelt
Konkurrencen består af opgaver inden for følgende områder:
- Førstehjælp
- Kommunikation
- Redning
- Knob og stik
- Slangeudlægning jf. beskrivelserne for de enkelte opgaver.
Personel
Holdet sammensættes af max. 10 personer. Grad og uddannelse er underordnet.